Udviklingshistorie af plast

I 1845 stødte sainberg, en kemiker, der bor i Basel, nordvestlige Schweiz, ved et uheld på den koncentrerede salpetersyre og koncentreret salpetersyre på bordet, da han lavede et eksperiment derhjemme. Han hentede hurtigt sin kones stofforklæde for at tørre den blandede syre på bordet. Efter ståhejet hængte han forklædet ved komfuret til tørre. Uventet brød forklædet i flammer og blev til aske på et øjeblik. Cybertron vendte tilbage til laboratoriet med denne "store opdagelse" og gentog "ulykker". Efter mange eksperimenter fandt Cybertron endelig årsagen: Hovedkomponenten i det originale kludforklæde var cellulose. Det kontaktede koncentreret salpetersyre og koncentreret blanding til dannelse af nitrocellulosefedt, som var nitrocellulosen, der blev meget udbredt senere. Senber fandt plasticiteten af nitrocellulose, og de ting, der blev fremstillet af det, var uigennemtrængelige. Han brugte det med stor interesse til at lave nogle smukke risskåle, kopper, flasker og tekander. Han værdsatte sine mesterværker og skrev et brev til sin ven Faraday, en videnskabsmand, om den uventede høst. Desværre var Faraday ligeglad, før en fotograf dukkede op. Fotograf Alexander parker har mange hobbyer, og fotografering er en af dem. I det 19. århundrede kunne folk ikke købe færdige fotografiske film og kemikalier, som de gør i dag. De måtte ofte lave, hvad de havde brug for. Så enhver fotograf skal også være kemiker.

Et af de materialer, der anvendes til fotografering, er "collodion", som er en slags "nitrocellulose" -opløsning, det vil sige nitratcelluloseopløsning i alkohol og ether. På det tidspunkt blev det brugt til at klæbe lysfølsomme kemikalier til glas for at lave en ækvivalent svarende til nutidens fotografiske film.

I 1850'erne så parker på forskellige måder at håndtere collodion på. En dag forsøgte han at blande collodion med. Til hans overraskelse producerede blandingen et fleksibelt hårdt materiale. Parker kaldte stoffet "paxsin", som var tidlig plastik. Parker brugte "paxsin" til at lave alle slags genstande: kamme, kuglepenne, knapper og tilbehør til smykketryk. Parker var dog ikke særlig forretningsbevidste og tabte penge på sit forretningseventyr. I det 20. århundrede begyndte folk at grave efter nye anvendelser af plast. Næsten alle husholdningsartikler kan være lavet af en slags plastik. Fortsæt med at udvikle parkernes resultater og tjene penge på dem, som overlades til andre opfindere. John Wesley Hayat, en trykker fra New York, så muligheden i 1868, da et billardfirma klagede over mangel på elfenben. Hyatt forbedrede fremstillingsprocessen og gav "paxsin" et nyt navn - "Celluloid". Han fik et klart marked fra billardproducenter og lavede snart alle slags produkter ud af plast. Tidlig plast var let at antænde, hvilket begrænsede sortimentet af produkter fremstillet af dem. Plasten, der med succes kan modstå høje temperaturer, er "bakelit". Leo Baekeland opnåede patentet i 1909.

I 1909 begyndte Baekeland i USA at syntetisere phenolplast. I 1930'erne kom nylon ud igen. Det er kendt som "en fiber syntetiseret fra kul, luft og vand, tyndere end edderkoppesilke, hårdere end stål og bedre end silke". Deres udseende lagde grundlaget for opfindelsen og produktionen af forskellige plastmaterialer. På grund af udviklingen af petrokemisk industri i Anden Verdenskrig erstattede olie kul som råmateriale af plast, og plastfremstillingsindustrien udviklede sig også hurtigt.

Plast er et meget let stof. Opvarmning ved meget lav temperatur kan gøre det blødt og gøre ting i forskellige former efter ønske. Plastprodukter har lyse farver, let vægt, ingen frygt for at falde, økonomi og holdbarhed. Dens fremkomst bringer ikke kun mange bekvemmeligheder til folks liv, men fremmer også i høj grad udviklingen af industrien.

Opfindelsen af plast er dog mindre end 100 år gammel. Hvis folk var ekstatiske over deres fødsel på det tidspunkt, skal de gøre sig store anstrengelser for at håndtere disse ting, der er fulde af liv og udgør en stor trussel mod det menneskelige livsmiljø.

Plast er et kemisk olieprodukt ekstraheret fra olie eller kul. Når det først er produceret, er det svært at nedbrydes naturligt. Plast vil ikke henfalde og nedbrydes i undergrunden i 200 år. Et stort antal plastaffald vil blive begravet under jorden, hvilket vil ødelægge jordens permeabilitet, hærde jorden og påvirke planternes vækst. Hvis husdyr spiser plast blandet med foder eller efterladt i naturen ved en fejltagelse, vil de også dø på grund af fordøjelseskanalen.

På nuværende tidspunkt er den årlige produktion af plast i Kina 3 millioner tons, og forbruget er mere end 6 millioner tons. Den årlige produktion af al plast er 100 millioner tons. Hvis det beregnes med 15% af det årlige plastaffald, er det årlige plastaffald 15 millioner tons. Kinas årlige plastaffald er mere end 1 million tons, og andelen af affaldsplast i affald tegner sig for 40%. Et så stort antal plastaffald begraves under jorden som affald, hvilket utvivlsomt medfører større pres på den agerjord, der allerede mangler.

Plast bringer ikke kun bekvemmelighed til folks liv, men bringer også fremtidige problemer for miljøet. Folk kalder katastrofen bragt af plast til miljøet "hvid forurening". På nuværende tidspunkt vedtager mange lande forbrænding (termisk energiregenerering) eller oparbejdning (produktregenerering) for at håndtere plastaffald. Disse to metoder gør plastaffald genanvendt og opnår formålet med at spare ressourcer. Men fordi plastaffald vil producere skadelige gasser til menneskekroppen og forurene miljøet under forbrænding eller oparbejdning, kan det siges, at behandlingen af plastaffald stadig er en hovedpine i miljøbeskyttelsen.

Statsrådets generalkontor udstedte meddelelsen om begrænsning af produktion og salg af indkøbsposer af plast, som kræver, at alle supermarkeder, indkøbscentre, markedsmesser og andre råvaredetailsteder implementerer det betalte brugssystem for indkøbsposer af plast og ikke må levere indkøbsposer af plast gratis. Derudover må passagertog, passagerskibe, personbiler, fly, stationer, lufthavne og naturskønne steder ikke give passagerer og turister ultratynde plastikposer (emballageposer). Indkøbsposer af plast skal være tydeligt prissat og indsamles separat. Bekendtgørelsen fastsætter, at varebutikker ikke må udlevere eller indsamle indkøbsposer af plast, der indgår i varernes samlede pris, gratis. Samtidig vil relevante afdelinger formulere specifikke ledelsesforanstaltninger for betalt brug af plastikposer på råvaredetailsteder og gradvist danne et markedsmiljø for betalt brug af indkøbsposer af plast.

Meddelelsen anbefaler at bære stofposer og grøntsagskurve igen, genbruge holdbare indkøbsposer og reducere brugen af plastposer. Samtidig bør virksomhederne også forenkle råvareemballage og vælge mere grønne og miljøvenlige emballageposer. Meddelelsen opfordrer også virksomheder og sociale kræfter til at levere genanvendelige indkøbsposer såsom stofposer gratis til masserne. Produktion og salg af ultratynde plastposer er forbudt i hele landet. Fra 1. juni 2008 formuleres en skattepolitik for at bremse plastforurening af affald. Produktion, salg og brug af indkøbsposer af plast (ultratynde indkøbsposer af plast) med en tykkelse på mindre end 0,025 mm vil også være forbudt i hele landet. Store indkøbscentre over hele landet vil implementere betalt brug af plastikposer, og kunderne skal betale for plastikposer for at stoppe spredningen af plastikposer.