Plastens udviklingshistorie

I 1845 stødte sainberg, en kemiker bosat i Basel i det nordvestlige Schweiz, ved et uheld på den koncentrerede salpetersyre og koncentreret salpetersyre på bordet, da han lavede et eksperiment derhjemme. Han skyndte sig at tage sin kones stofforklæde for at tørre den blandede syre af på bordet. Efter balladen hængte han forklædet ved komfuret til tørre. Uventet brød forklædet i brand og blev til aske på et øjeblik. Cybertron vendte tilbage til laboratoriet med denne "store opdagelse" og gentagne "ulykker". Efter mange eksperimenter fandt Cybertron endelig årsagen: hovedkomponenten i det originale stofforklæde var cellulose. Det kom i kontakt med koncentreret salpetersyre og koncentreret blanding for at danne nitrocellulosefedt, som var den nitrocellulose, der blev brugt meget senere. Senber fandt nitrocellulosens plasticitet, og de ting, der var lavet af det, var uigennemtrængelige. Han brugte det med stor interesse til at lave nogle smukke risskåle, kopper, flasker og tekander. Han værdsatte sine mesterværker og skrev et brev til sin ven Faraday, en videnskabsmand, om den uventede høst. Desværre var Faraday ligeglad, før en fotograf dukkede op. Fotograf Alexander parkerer har mange hobbyer, og fotografering er en af dem. I det 19. århundrede kunne folk ikke købe færdige fotografiske film og kemikalier, som de gør i dag. De måtte ofte lave det, de havde brug for. Så enhver fotograf skal også være kemiker.

Et af de materialer, der bruges til fotografering, er "collodium", som er en slags "nitrocellulose" -opløsning, det vil sige nitratcelluloseopløsning i alkohol og ether. På det tidspunkt blev det brugt til at klæbe lysfølsomme kemikalier til glas for at lave en ækvivalent svarende til nutidens fotografiske film.

I 1850'erne kiggede parkerne på forskellige måder at håndtere kollodium på. En dag forsøgte han at blande kollodium med. Til hans overraskelse producerede blandingen et fleksibelt hårdt materiale. Parks kaldte stoffet "paxsin", som var tidligt plastik. Parks brugte "paxsin" til at lave alle slags genstande: kamme, kuglepenne, knapper og tilbehør til smykketryk. Parks var dog ikke særlig forretningsbevidst og tabte penge på sit forretningseventyr. I det 20. århundrede begyndte folk at grave efter nye anvendelser af plast. Næsten alle husholdningsartikler kan være lavet af en slags plastik. Fortsætte med at udvikle parkernes resultater og tjene penge på dem, som er overladt til andre opfindere. John Wesley Hayat, en trykker fra New York, så muligheden i 1868, da et billardfirma klagede over mangel på elfenben. Hyatt forbedrede fremstillingsprocessen og gav "paxsin" et nyt navn - "Celluloid". Han fik et færdigt marked fra billardproducenter og lavede snart alle slags produkter af plastik. Tidlig plast var let at antænde, hvilket begrænsede udvalget af produkter fremstillet af dem. Plasten, der med succes kan modstå høje temperaturer, er "bakelit". Leo Baekeland fik patentet i 1909.

I 1909 begyndte Baekeland i USA at syntetisere phenolplast. I 1930'erne kom nylon ud igen. Det er kendt som "en fiber syntetiseret af kul, luft og vand, tyndere end edderkoppesilke, hårdere end stål og bedre end silke". Deres udseende lagde grundlaget for opfindelsen og produktionen af forskellige plastmaterialer. På grund af udviklingen af petrokemisk industri under Anden Verdenskrig erstattede olie kul som råmateriale til plast, og plastfremstillingsindustrien udviklede sig også hurtigt.

Plast er et meget let stof. Opvarmning ved en meget lav temperatur kan gøre den blød og gøre ting i forskellige former efter behag. Plastprodukter har lyse farver, let vægt, ingen frygt for at falde, økonomi og holdbarhed. Dens fremkomst bringer ikke kun mange bekvemmeligheder til folks liv, men fremmer også i høj grad udviklingen af industrien.

Opfindelsen af plast er dog mindre end 100 år gammel. Hvis folk var ekstatiske over deres fødsel på det tidspunkt, må de gøre sig store anstrengelser for at håndtere disse ting, der er fulde af liv og udgør en stor trussel mod det menneskelige livsmiljø.

Plast er et kemisk olieprodukt udvundet af petroleum eller kul. Når det først er produceret, er det svært at nedbrydes naturligt. Plast vil ikke henfalde og nedbrydes i undergrunden i 200 år. Et stort antal plastaffald vil blive begravet under jorden, hvilket vil ødelægge jordens permeabilitet, hærde jorden og påvirke væksten af planter. Hvis husdyr spiser plastik blandet med foder eller efterlades i naturen ved en fejltagelse, vil de også dø på grund af fordøjelseskanalens obstruktion.

På nuværende tidspunkt er den årlige produktion af plast i Kina 3 millioner tons, og forbruget er mere end 6 millioner tons. Den årlige produktion af al plast er 100 millioner tons. Hvis det beregnes med 15 % af det årlige plastaffald, er det årlige plastaffald 15 millioner tons. Kinas årlige plastaffald er mere end 1 million tons, og andelen af affaldsplast i affald udgør 40 %. Et så stort antal plastaffald begraves under jorden som affald, hvilket utvivlsomt lægger større pres på den agerjord, der allerede mangler.

Plast bringer ikke kun bekvemmelighed til folks liv, men bringer også fremtidige problemer til miljøet. Folk kalder den katastrofe, som plastik bringer til miljøet, for "hvid forurening". På nuværende tidspunkt indfører mange lande forbrænding (termisk energiregenerering) eller oparbejdning (produktregenerering) for at håndtere plastaffald. Disse to metoder gør affaldsplast genanvendt og opnår formålet med at spare ressourcer. Men fordi affaldsplast vil producere skadelige gasser til menneskekroppen og forurene miljøet under forbrænding eller oparbejdning, kan det siges, at behandlingen af affaldsplast stadig er en hovedpine i miljøbeskyttelsen.

Statsrådets generalkontor udstedte meddelelsen om begrænsning af produktion og salg af plastikindkøbsposer, som kræver, at alle supermarkeder, indkøbscentre, markedsmesser og andre råvaredetailsteder implementerer det betalte brugssystem for plastikindkøbsposer og ikke må levere plastikindkøbsposer gratis. Derudover må passagertog, passagerskibe, personbiler, fly, stationer, lufthavne og naturskønne steder ikke forsyne passagerer og turister med ultratynde plastikindkøbsposer (emballageposer). Indkøbsposer af plast skal være tydeligt prissat og indsamles separat. Meddelelsen fastsætter, at råvaredetailsteder ikke må levere gratis eller indsamle plastikindkøbsposer, der indgår i den samlede pris på varer. Samtidig vil de relevante afdelinger formulere specifikke ledelsesforanstaltninger for betalt brug af plastindkøbsposer i dagligvaredetailhandelssteder og gradvist danne et markedsmiljø for betalt brug af plastindkøbsposer.

Meddelelsen går ind for at bære stofposer og grøntsagskurve igen, genbruge holdbare indkøbsposer og reducere brugen af plastikposer. Samtidig bør virksomhederne også forenkle vareemballagen og vælge mere grønne og miljøvenlige emballageposer. Meddelelsen opfordrer også virksomheder og sociale kræfter til at levere genanvendelige indkøbsposer såsom stofposer til masserne gratis. Produktion og salg af ultratynde plastikposer er forbudt i hele landet. Fra 1. juni 2008 vil der blive formuleret en skattepolitik for at bremse affaldsplastikforurening. Produktion, salg og brug af indkøbsposer af plast (ultratynde indkøbsposer af plast) med en tykkelse på mindre end 0,025 mm vil også være forbudt i hele landet. Store indkøbscentre over hele landet vil implementere betalt brug af plastikposer, og kunderne skal betale for plastikposer for at stoppe udbredelsen af plastikposer.